Betingelser

Handelsbetingelser for Murerfirmaet Thomas Larsen ApS


1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Murerfirmaet Thomas Larsen ApS, CVR-nummer 33367457, og privatforbrugere. Ved indgåelse af en aftale accepterer kunden disse handelsbetingelser.


2. Aftaleindgåelse

En aftale anses som indgået, når kunden har accepteret et tilbud fra Murerfirmaet Thomas Larsen ApS skriftligt, mundtligt eller via e-mail, og Murerfirmaet Thomas Larsen ApS har bekræftet ordren skriftligt.


3. Priser

Alle priser er angivet i DKK inkl. moms, medmindre andet er angivet. Tilbud er gyldige i 30 dage, medmindre andet fremgår. Eventuelle prisændringer meddeles kunden skriftligt og træder kun i kraft efter kundens godkendelse.


4. Betaling

Betalingsfrister for arbejdet aftales ved indgåelse af aftale om udføring af arbejdet og fremgår af den skriftlige aftale mellem kunden og Murerfirmaet Thomas Larsen ApS. For større opgaver kan der aftales a conto-udbetalinger, hvor kunden betaler en procentdel af den samlede pris på faste tidspunkter under arbejdets forløb. Detaljer om a conto-udbetalinger, herunder beløb og betalingsfrister, vil fremgå af den skriftlige aftale mellem kunden og Murerfirmaet Thomas Larsen ApS.
Ved forsinket betaling pålægges rente i henhold til rentelovens bestemmelser.


5. Udførelse af arbejde

Murerfirmaet Thomas Larsen ApS forpligter sig til at udføre arbejdet fagligt korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kunden skal sikre, at adgang til arbejdsstedet er mulig og fri for hindringer.


6. Materialer

Materialer, der leveres på arbejdspladsen, forbliver Murerfirmaet Thomas Larsen ApS' ejendom, indtil de er fuldt ud faktureret og betalt af kunden.


7. Ekstraarbejde

Ekstraarbejde kan kun udføres og faktureres efter kundens skriftlige godkendelse af arbejdets omfang og pris eller efter aftale om udførelse ved tilgået tid. Godkendelse kan gives via e-mail, underskrevet aftaleseddel eller SMS. Hvis kunden indgår aftale om arbejde udført ved tilgået tid, faktureres dette på baggrund af den aftalte timetakst og den tid, der er brugt.
Arbejdet vil ikke blive udført uden en skriftlig aftale mellem kunden og Murerfirmaet Thomas Larsen ApS, der præciserer betingelserne for ekstraarbejdet.


Tillægsaftale om Ekstra-/Merarbejde.

Denne aftale er et tillæg til den oprindelige aftale mellem parterne dateret , vedrørende arbejde på adressen . Parterne er enige om, at der skal udføres ekstra- eller merarbejde, som ikke indgår som en del af den oprindelige aftale.

1. Omfang af ekstra-/merarbejde

Det ekstra-/merarbejde, der skal udføres, omfatter:
[Beskrivelse af arbejdet i detaljer].

2. Pris og betalingsvilkår

- Arbejdet udføres til en fast pris på [pris inkl. moms], eller efter aftale om timepris på [timepris inkl. moms].
- Estimeret tidsforbrug (hvis arbejdet udføres på timebasis): [antal timer].
- Materialer faktureres separat, medmindre andet er aftalt.

3. Tidsplan

Arbejdet forventes påbegyndt [startdato] og afsluttet senest [slutdato], med forbehold for forsinkelser, som skyldes forhold uden for Murerfirmaet Thomas Larsen ApS’ kontrol.

4. Ejerskab af materialer

Materialer, der leveres på arbejdspladsen som en del af merarbejdet, forbliver Murerfirmaet Thomas Larsen ApS’ ejendom, indtil de er fuldt faktureret og betalt.

5. Godkendelse af aftale

Denne aftale træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter.

Kunden:
Navn: ___________________________
Dato: ___________________________
Underskrift: _____________________

Murerfirmaet Thomas Larsen ApS:
Navn: ___________________________
Dato: ___________________________
Underskrift: _____________________